top of page

Generel info om Cairn Terrier racen

Cairn Terriens væsen

Cairn Terrier er af natur en meget livlig hunderace, som altid er i gang med at undersøge alt omkring den. Cairn Terrier er i løbet af de sidste par år blevet en meget populær hunderace i Danmark.

Oprindelse

Cairn Terrieren stammer helt tilbage fra 1600-tallet, hvor den blev fremavlet i Skotland, og det er en af de "ægte" terrierracer der findes.

Det var de skotske bønder som i sin tid fremavlede denne lille hunderace, til at tage skadedyr som rotter og mus. Det var nødvendigt at beskytte sin høst og afgrøder mod skadedyr, derfor startede man i 1600-tallet et avls projekt, som med tiden udviklede sig til den Cairn Terrier vi kender i dag. Mange af hundens originale egenskaber er bevaret, og det har resulteret i en meget livlig og sjov familiehund.

Temperament

Cairn Terrieren er en meget "travl lille hund", som elsker at gå på opdagelse. Den er af natur venlig. Cairn Terrier elsker at lege, og den er god til at lære nye tricks. Den er god sammen med børn, men siger selv fra når den ikke vil lege mere.

Cairn Terrier kræver en del opdragelse, men opdragelsen må ikke blive for hård, da det er en følsom hunderace. Hvis ikke man starter i en tidlig alder med at opdrage sin Cairn Terrier, vil de resulterer i ulydighed, og hunden kan udvikle sociale problemer, i form af konstant gøen, og destruktiv adfærd.

Størrelse

En Cairn Terrier er en lille hund som ikke kommer til at veje mere end 8-10 kg. og omkring 23-30 cm. i højden.

På grund af den lille størrelse, bor mange Cairn Terrier i lejlighed, hvilken den også egner sig perfekt til, når man blot husker at også små hunde skal luftes et par gange dagligt.

 

Pleje

En Cairn Terrie skal trimmes ca 2 - 3 gange årligt.

Man bør ikke bade sin Cairn terrier ofte, det vil resulterer i at man fjerner pelsens naturlige fedtlag, som er med til at holde pelsen "ren".

Hvis hunden lugter, kan det skyldes at man ikke overholder trimning.

 

Egenskaber
 

Cairn Terrier elsker at lege og prøve nye ting. De er meget lærenemme, og kan derfor let bruges til hundesport, som f.eks. agility. Cairn Terrier er ikke verdens hurtigste hunderacer, men den har evnen til at lære tricks som den kan udføre stort set fejlfrit.

På grund af denne races store nysgerrighed, skal man være forsigtig med at have hunden løs på store græs arealer, for hvis den får færten af en mus, og så vil tilbagekald kun være muligt for den mest trænede Cairn Terrier.
 

thumbnail_DSC_0538.jpg
thumbnail_DSC_0229.jpg

Yderligere Beskrivelse

Cairn Terrier er en robust lille hund, med en kraftig krop og kraftige ben.


Ørerne er korte, spidse og strittende, og de mørke øjne sidder tæt. Snuden er kort med "skæg" omkring munden.

Cairn Terrier findes i følgende farver: Cream - hvedefarvet, rød, grå eller næsten sort, samt brindlet i alle de nævnte farver. Det er en fejl hvis den er helt sort eller hvis samt black-and-tan. Mørkere farver på ører og næseparti er meget typisk.


Det er vigtigt at man ikke overfoder sin Cairn Terrier, fordi de har en tendens til at blive tykke. Man bør derfor også holde igen med for mange godbidder når man træner sin hund, brug i stedet massere af ros og kæl, når hunden udfører en opgave.


Hvalp fra Sch-Ca
 

Når du køber hvalp hos os får du en hvalp der har følgende:

- Dansk Kennel klub stambog

- Sundhedsborg

- 3 gange ormekur

- Vaccineret 1. gang
 

bottom of page